Forkælelse til dine fødder

Fodbadesalt med blomster, urter og æteriske olier

Jeg blander de dejligste fodbadesalte af økologisk dyrkede blomster og urter, som jeg indsamler i egen have og tilsætter æteriske olier som yderligere understøtter den gode virkning. Brug dem til et lækkert fodbad og tilsæt evt. en smule olie, fx mandelolie. Dette er ikke nødvendigt men godt, hvis du har meget tørre fødder. Selv foretrækker jeg saltene alene og smører fødderne ind i olie, hvis der er behov for det.

Du kan læse om blomster, urter og olier herunder:

Lavendel: Virker beroligende og antiseptisk. Denne fodbadesalt er lavet med frisk lavendel fra egen økologisk have. Lavendelen er nænsomt tørret sammen med saltet, iblandet lidt bagepulver, som blødgør, og til sidst er det rundet af med lidt dråber af økologisk æterisk lavendelolie.

Lavendel og salvie: Virker beroligende og antiseptisk. Denne fodbadesalt er lavet med frisk lavendel og salvie fra egen økologisk have. Lavendelen er nænsomt tørret sammen med saltet, iblandet lidt bagepulver, som blødgør, og til sidst er det rundet af med lidt dråber af økologisk æterisk lavendelolie.

Rose: Virker helende, renser og blødgør og dufter skønt af luksus. Denne fodbadesalt er lavet med økologisk dyrkede roser fra egen have. Det er en blanding af ældre og nye sorter. Kronbladene er indsamlet og tørret nænsomt med saltet, iblandet lidt bagepulver, som blødgør, og til sidst rundet af med lidt dråber af økologisk æterisk rosenolie.

Mynte: Virker opfriskende og afstressende. Denne fodbadesalt er lavet med økologisk dyrket mynte fra egen have. Urterne er indsamlet, bladene er tørret nænsomt med saltet, iblandet lidt bagepulver, som blødgør, og til sidst rundet af med lidt økologisk æterisk eukalyptusolie og citrongræsolie.

Rose, rosmarin og citronmelisse: Virker afstressende og helende. Alle blomster og roser er økologisk dyrket i egen have og tørret nænsomt med saltet, iblandet lidt bagepulver som blødgør, og til sidst afrundet med lidt økologisk æterisk citrongræsolie og rosenolie.